Nogle vildhekse bruger vildsang når de udøver deres kunst – for eksempel til at hjælpe kroppen med at blive rask, eller når de skal lede efter noget, eller for at gøre det lettere at bruge vildvejene uden at fare vild. Der er normalt ikke nogen ord i en vildsang, og der er heller ikke nogen regler for hvordan det skal lyde – ikke nogen bestemte melodier eller toner der skal læres og huskes. Den slags overlader vildheksene til troldmænd og andre magikere. Derimod har vildsangen altid en puls og en speciel vibrerende rytme. Det skyldes at vildheksen forsøger at ramme livsstrengen enten hos sig selv eller for eksempel hos det dyr eller menneske hun prøver på at hjælpe. Hvis man gør det rigtigt, får vildsangen livsstrengen til at dirre ganske let, og det er dét der giver kraft og virkning til vildheksekunsten.


 Tilbage